Hvor Varmt Må Der Være På Et Kontor?
Lige så ubehageligt og koldt det kan være at arbejde på et koldt kontor, lige så ulideligt og uholdbart kan det være at …
Lige så ubehageligt og koldt det kan være at arbejde på et koldt kontor, lige så ulideligt og uholdbart kan det være at arbejde i et meget varmt kontormiljø. Ikke alene er det ubehageligt, det kan også have store konsekvenser for produktiviteten og trivslen på arbejdspladsen.
Hvor varmt må der være på et kontor? Et kontor bør generelt ikke være varmere end 22 grader, hvis der er tale om stillesiddende arbejde. Temperaturen må ikke overstige 25 grader. Såfremt man ikke kan overholde dette, skal man undersøge, hvad det skyldes. Disse regler gælder dog ikke under eksempelvis en hedebølge og lignende situationer.
Man må altså leve med det, når det er meget varmt på kontoret som følge af usædvanligt varmt vejr. Hvis det omvendt altid er meget varmt, så er man i sin gode ret til at kontakte sin leder om at undersøge muligheden for at få temperaturen ned.
Reglerne gælder dog ikke i alle rum, eksempelvis er ingeniørgange, teknikrum, depotrum, arkivrum, redskabsrum og lagerrum, hvor man kun indlægger og plukker varer, undtaget fra reglen, da det ikke er rum, man jævnligt opholder sig længere i.
Når vi snakker kulde, så bør et kontor ikke være under 18 grader varmt. Temperaturen må dog undtagetvis godt komme under dette.